En pænt lavet dobbeltseng med hvidt sengetøj og puder mod en polstret sengegavl. Sengegavlen er brun med lodrette syninger og har indbyggede lys og sorte væglamper. En mørkegrøn lænestol er delvist synlig til venstre.

Gavekort til hotelophold

Giv et gavekort til hotelophold

Leder du efter den perfekte gave? Køb et gavekort til et skønt hotelophold i København eller Aarhus fra Arp-Hansen Hotel Group!

Hos Arp-Hansen Hotel Group finder du et hotel for enhver smag. Alle vores hoteller har hver sin charme og stil, og de er placeret på Københavns mest eftertragtede adresser.

Og hvis du søger noget smart og økonomisk, har vi også vores trendy Wakeup Copenhagen lavprishoteller i hjertet af København og Aarhus.

Med over 5000 værelser og suiter i København og Aarhus er vi derfor sikre på, at du kan finde det perfekte hotel eller værelse, der passer til dine ønsker til et gavekort. 

Gavekort til uforglemmelige ophold

Giv en særlig oplevelse med et gavekort til et uforglemmeligt hotelophold i København eller Aarhus. Dette gavekort kan benyttes på alle vores unikke hoteller, inklusive de populære Wakeup Copenhagen hoteller.

Forestil dig glæden ved at overraske en, du holder af med et gavekort til en enkelt overnatning i hyggelige omgivelser, eller endnu bedre, et gavekort til et skønt weekendophold.

Uanset anledningen åbner gavekortet op for afslappende og gode stunder i komfortable rammer.

Gavekort til medarbejdere: Sig tak med stil

Vil du gerne forkæle dine medarbejdere? Så vælg vores gavekort til hotelophold. Vi sender gavekortene til virksomheden i flot indpakning med posten eller digitalt via e-mail.

Ved digital levering vil I, som en del af ordrebekræftelsen, have mulighed for at tilgå:

  1. Link der downloader én samlet fil med alle gavekort
  2. Link der downloader zip-fil med alle gavekort i særskilte filer

Ønsker du at høre nærmere, anmode om betaling via faktura, eller købe mere end 100 stk. som er maksimum ved køb online, er du altid velkommen til at kontakte vores centrale bookingafdeling på book@arp-hansen.dk eller på telefon +4580303045. Så tager vi med glæde hånd om din forespørgsel.

Sådan benyttes gavekortet

Du kan bruge dit gavekort på alle ophold, der kan reserveres direkte på www.arp-hansen.dk, hotellernes individuelle hjemmesider og www.wakeupcopenhagen.dk.

Ved forudbetalte reservationer bedes du indtaste gavekortnummer og pinkode (gælder kun hvis pinkode fremgår af gavekort) direkte i forbindelse med booking på hjemmesiden.

Hvis du foretager en reservation med fri afbestilling, hvor betalingen foretages på hotellet, skal reservationen garanteres med et gyldigt kreditkort. Gavekortet medbringes ved ankomst, og betalingen vil herefter blive trukket på gavekortet frem for kreditkortet.

 

Gavekortet kan anvendes frit og behøver ikke at blive brugt på én gang. Det kan også bruges som delbetaling af dit ophold.

 

 

Om gavekortet

Reservationens almindelige afbestillingsbetingelser er også gældende for reservationer med gavekort.

Pas godt på dit gavekort. Et gavekort er et ihændehaverbevis og skal derfor betragtes som kontanter. Den person der fremviser gavekortet, kan benytte det. Tabte, bortkomne eller udløbne gavekort erstattes ikke.

Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.

Gavekort er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato.

Gavekortet kan benyttes til reservation af ophold på følgende hoteller*: Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Copenhagen Strand, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Gentofte Hotel og Wakeup Copenhagen Hotels.

*Gælder kun til restaurantbesøg i forbindelse med en overnatning.

Gavekort kan benyttes i følgende restauranter i forbindelse med overnatning på hotellet: 

  • Tivoli Brasserie (Tivoli Hotel)
  • Brasserie Hugo (Phoenix Copenhagen)
  • Ristorante L'Appetito (Imperial Hotel) 
  • Il Rosmarino (71 Nyhavn Hotel) 

Du kan få oplyst saldo på dit gavekort ved at kontakte Arp-Hansen Hotel Groups centrale bookingafdeling.

Fortryder du dit køb, kan du inden for 14 dage rette henvendelse til vores centrale bookingafdeling.

Hvis du har spørgsmål til dit gavekort, er du altid velkommen til at kontakte vores centrale bookingafdeling på book@arp-hansen.dk eller på telefon +4580303045

Få op til 15% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene